EM i fodbold 2009 (kvinder)

EM i fodbold for kvinder 2009
UEFA Women's Euro 2009
Turneringsdetaljer
Værtsnation(er)Finland
Dato(er)23. august – 10. september
Antal hold12
Stadion(er) (i 4 værtsbyer)
Endelige placeringer
Vinder  Tyskland (7. titel)
Andenplads  England
Tredjeplads  Holland
 Norge
Turneringsstatistik
Antal kampe25
Antal scoringer75  (3 pr. kamp)
Tilskuere134.907  (5.396 pr. kamp)
Topscorer(e)Tyskland Inka Grings (6 mål)
Bedste spillerTyskland Inka Grings

Europamesterskabet i fodbold for kvinder 2009 var det 10. EM i fodbold for kvinder gennem tiden, og slutrunden blev afviklet i byerne Helsinki, Turku, Tampere og Lahti i Finland i perioden 23. august10. september 2009. Vinder af turneringen blev Tyskland, der dermed blev europamestre for syvende gang. I finalen slog de England med 4-2, mens Holland og Norge delte bronzepladsen (der blev ikke spillet om denne plads).

EM-slutrunden havde deltagelse af 12 hold, hvilket var en ændring fra sidste EM, hvor kun 8 hold deltog.

To lande, Finland og Holland, havde søgt om værtsskabet for slutrunden, da UEFA's deadline udløb den 24. februar 2006. De to lande blev besøgt i april 2006, og UEFA's komite for kvindefodbold analyserede de to landes ansøgninger den 26. maj. Den endelige vært, Finland, blev udpeget ved mødet i UEFA's eksekutivkomite den 11. juli 2006 i Berlin. Ingen af de to ansøgerlande havde tidligere arrangeret EM.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search